| 15-04-2010 |
Det er sket meget her i de forgangne uger.
Cooper har fået checkt sin smukke krop ;-) se under hans side.
Isabel er flyttet til Lise Gørtz hos http://www.poole.dk/ hvor hun skal fortsætte sin markprøve og jagt karriere.
Jeg fik lov at stille Isabel på hendes anden markprøve i hendes liv, før hun flyttede, det klarede hun fint med en 1. pr. i Åben B og er nu kvalificeret til Åben A. Få dage efter flyttede Isabel, nøøøjjj det var hårdt. Men jeg kommer til at følge Isabel i fremtiden og ved jeg ikke kunne have fundet bedre hundehjem til min elskede Is-prinsesse! Alt held og lykke til Isabel og Lise i fremtiden, glæder mig til at se jer igen!Pas godt på min pude dræber ;-0
Nogle dage efter flyttede Amy til www.kennelatomos.se i sverige! Endnu engang har jeg formået at finde det perfekte hjem til en af mine hunde. Jocke og Anneli havde jo ikke mødt Amy før de købte hende, men det var kærlighed ved første blik, så selv om det var hårdt at sige farvel, var det med en rigtig god fornemmelse i maven! Meldinger fra Sverige er positive, Amy NYDER livet med 7 andre flattere og Anneli og Amy er igang med at lære hinanden henholdsvis dansk og svensk, på trænigspladsen;-). Naturligvis skal jeg til Sverige og besøge Amy og hendes nye familie, glæder mig meget til at se hende igen!Alt held og lykke til jer alle i fremtiden!
J-Kuldet flyttede sidste weekend, det er altid dejligt at levere hvalpe til forventningsfyldte, spændte hvalpekøbere, DET kommer jeg til at savne! Tilbagemeldingerne fra hvalpene er alle positive og jeg glæder mig til at se dem igen til hvalpetræning om nogle uger!
Tilbage er mine 3 drenge, Indy der flytter hjem om et par dage, og Junior der flytter inde for kort tid. Her bliver godt nok tomt. Men da jeg er gået igang med at træne de 3 drenge temmeligt intensivt (tiltrængt efter jagtsæsonen) opdager jeg nok ikke der mangler et par hunde....
|
| 11-03-2010 |
På grund af et fortsat mere svigtende helbred, bliver J kuldet mit sidste kuld. Min gigt og andre muskel sygdomme gør, at det er for stor en mundfuld for mig med hvalpe og mange hunde.
Derfor er Amy og Isabel til salg. En svær beslutning, jeg har udsat igen og igen, men den rette. Amy og Isabel er af mit eget avl og taget fra, for at være avls tæver og naturligvis markprøve og jagthunde, men da jeg ikke skal bruge dem til opdræt, syntes jeg de skal have deres egne mennesker. Fremadrettet vil der kun være hanhunde i Kennel Flat Workers......
Man kan læse mere om Amy og Isabel under deres egne sider.
Jeg gør opmærksom på, disse hunde sælges kun til personer der vil bruge dem til jagt og/eller markprøve, da de er veltrænet og "skabt" til dette. Jeg sælger ligeledes ej heller til personer der kun har deres hunde i hundegård eller har tiltænkt sig de skal stå alene inde i et hus 10 timer hver dag.....De kan begge stå i hundegård, som de gør her når jeg ikke er hjemme, men er altid sammen med mig inde for, når jeg er hjemme.
Er du interessert i en af pigerne kan du kontakte mig på tlf: 51264837
J kuldet trives, aldrig har jeg da haft så fede labrador hvalpe! De er rigtig søde - lidt endnu, for nu har de tænder og er begyndt at bide ;-). Der kommer nye billeder af dem på hjemmesiden i weekenden, så vend tilbage.
Junior har fortsat iikke fundet det rette hjem, Junior er den meget mørkegule hanhund. Er man en familie/person der kan tilbyde en hund et aktivt liv, er man velkommen til at kontakte mig. |
| 16-02-2010 |
Så fylder hvalpene 9 dage i dag. Som tiden dog går! Og som man tydligt kan se på de nye billeder, er de vokset godt!!Som man også kan se på billederne, har de allerede mødt deres første dummy ;-), det er aldrig for tidligt at præge sin jagthund på apportering, jeg tror dog ikke hvalpene rigtig fattede hvad det var der lå i deres kasse. Tak til Pernille fra Kennel Brown Hunt for gaven!!
Hvalpen har også fået klippet negle, og nogle af dem er begyndt forsøge "gå" mere end "krible", midt på ugen begynder de så småt og åbne øjnen, DET glæder jeg mig til. Der er fortsat ro i hvalpekassen, da Indy har masser af mælk, endog lige i overkanten af mælk, men den klarede vi også ;-).
De kommende uger vil fortat være stille og rolige, men langt mere hyggeligt, når de kan se og høre og ikke bare ligger og sover og æder.
De andre hunde har fået lov til at snuse til hvalpene af Indy, Ted og Milo var helt "vilde" de slikkede bare på hvalpene og sad naglet fast til hvalperums åbningen bag efter, Cooper der jo er ung og har meget respekt for Indy, blev bange for hvalpene og tog retræte, haha det har han godt af!
Da jeg i fællesskab med en hvalpekøbe, er blevet enig med dem om de skal vente med at få hvalp, er der en ledig gul han hvalp, alle de andre hvalpe har fundet nye hjem.
|
| 14-02-2010 |
Så har Indy født. Hun fik 6 hvalpe, 2 sorte tæver, 2 sorte hanner og 2 gule hanner. Indy fødte de første 4 hvalpe og så måtte vi desværre til dyrlægen da der sad en GIGA stor hvalp fast i fødegangen. Indy fik kejsersnit og der var 2 hvalpe til der inde, giga hvalpen var desværre død. Glad for jeg kørte hurtigt afsted, sådan noget skal man ikke tvivle med da det kan gå grueligt galt!!
De andre hunde følger slagets gang med stor nysgerrighed. Specielt Daddy Ted er meget optaget af at kigge ind i hvalperummet denne gang, og ligger og sover foran hvalpegitteret. Søster Isabel ville MEGET gerne ind til hvalpene og sin hunde mor, men DET kommer hun ikke endnu ;-), så lykkelig en familie er det altså ikke her lige efter fødslen ;-0
Alle har det super godt, der er ro i hvalpekassen, altid et godt tegn, så er alle mætte og tilfredse ;-). Indy har det også godt og er på ingen måde påvirket af kejsersnittet, hun er jo en erfaren moder ;-).
Tæverne er solgt, der er få ledige hanner. |
| 05-02-2010 |
I dag hentede jeg Indy hjem. Oj oj, hun er godt rund ;-) så det er godt nok spændende hvad der er der inde i den store mave! Hun er glad og fro, som hun jo altid er og lagde hårdt ud med at finde et tyggeben og en hundkurv og så gå igang med det ;-)).
Lige nu lægger hun og puster og logre, efter en lille gå tur, der bliver ikke den store aktivitet med hende, de næste par dage.
Amy er tip top igen, der gik ikke mange dage, så have hun glemt hvad der var sket og er på samme turbo tempo som før graviditeten, så der trænes......
Da der ikke fysologisk er noget galt med Amy, skal hun parrers igen på et senere tidspunkt, men jeg ved ikke lige præcis hvornår og med hvem.
Håber at få taget nogle billeder af Indy en af dagene, hvis der skulle komme nogle forbi med et kamera ;-0
|
| 27-01-2010 |
Lidt over midnat begyndte min dejlige flatter tæve Amy at føde. Dette var ganske uventet, da der er 10 dage til Amy skulle føde. Det siger jo sig selv, at evt hvalpe i hende ikke vil være færdig udviklet til at overleve så mange dage før tid ,-(, så da vandet gik, vidste jeg hvad der ventede mig. Amy fødte 1 død ret stor men ikke færdig udviklet hvalp.
Hvorfor dette er sket kan vi formodentlig aldrig finde ud af,- stress omrking flyting, en virus, en bakterie infektion, man kan blot gætte. Det ændre dog ikke på, det er utrolig trist det her og meget hårdt at se Amy lede efter denne ene hvalp. Nu gælder det bare om Amy kommer på højkant igen!!!
Jeg kan så glædes over at Indys drægtighed går lige efter bogen, hun er meget stor!! Det var Amy heller ikke, så jeg havde ikke regnet med der var mange der inde, men det havde passe mig fint, for en første gangs fødende tæve.
Jeg ser frem til Indys fødsel om et par uger, hun trives og bliver passet efter alle kunstens regler og så er der ikke mere vi kan gøre.
Man må se fremad, men av det er hårdt når man er så tæt knyttet til sine hunde som jeg er, og går så meget op i alt det her hunderi, så der er blevet fældet et par tåre eller to.......... |
| 19-01-2010 |
Vente tiden er lang, RIGTIG lang. Godt en hund kun er drægtig 2 måneder!!
Indy har været på besøg, skulle jo lige se omgivelserne før hun skal her ud og føde. Hun blev rigtig glad for at se mig, de andre hunde kender hende jo godt, hun fandt et tyggeben og en kurv og så var hun "hjemme" ;-0. Hun er tydeligvis drægtig, dejligt! Glæder mig til at få hende helt, fast her hjem.
Indy er en rigtig god "føder" og hunde mor og er jo erfaren ud i moderlives glæder, hvilke er godt, da dette jo er Amys første kuld, og man aner aldrig hvordan en første gangs fødende tæve reagere. Men mon ikke Amy klare det til UG som hendes dejlige mor Cookie altid har gjort?!
Amy vosker og opføre sig også som hun skal, appetitten er stor, tempoet sat lidt ned, men humøret stadig i top som altid! Amy ELSKER bare at få gæster der jo KUN kommer her for at besøge hende ;-P.
Min lille loppe Maggie er flyttet hjemme fra. Min sygdom gør desværre, at jeg må administrere mine kræfter uden for i naturen, her om vinteren og 2 unghunde der bør/skal trænes, det kan jeg bare ikke holde til. Da Maggie oven i købet er en hund med "krudt" i, der skal trænes meget, var det hende der måtte flytte. At jeg så oven i købet fik mulighed for at sælge hende til en af DK´s dygtigste jagthunde trænere/fører, ja det gjorde ikke beslutningen svær!! Retter sagt, jeg er meget tilfreds med det nye hjem jeg har fundet til Maggie, der nu hedder Magic igen ;-). Jeg vil møde Magic jævnligt og følge hendes færd mod stjernerne ;-) Ja store forventninger har jeg til de to! Magic stor trives i sit nye hjem og jeg ønsker hende og hendes nye fører alt held og lykke i fremtiden! |
| 05-01-2010 |
Så har hundene og jeg skiftet recidens. Vi er endt i Vordingborg, 200 meter fra havet, og DET er jo noget vi kan lide, så der bliver gået nogle lange ture disse dage.
Der er vist ingen tvivl, Amy er drægtig. Hendes rumfang er øget, og hendes adfærd er ændret også. Hun er blevet mere "alvorlig" og rolig!! Hun har dog fået lov at komme med på jagt, skabte stor glæde hos Amy da hun jo ikke har været med længe p.g.a. løbetid, men så er det vist også ved at være slut for hendes vedkommende.
Om Indy er drægtig er lige tidligt nok at sige, hun er jo parret lidt senere end Amy, men om en lille uges tid skulle det være muligt at mærke/se, vi krydse fingre!
Isabel og Maggie blev i dag øjenlyst uden anmærkninger, jubiii!! |
| 13-12-2009 |
I den forgangne uge har der været gang i parringerne, altså hundenes .
Amy nåede lige at blive øjenlyst, alt så fint ud, og dagen efter blev hun parret med Bob. De havde et par gode parringer, så er det bare at se tiden an.
Indy valgte også komme i løbetid her i December, hende og Ted havde et par gode parringer sidst på ugen og i weekenden.
Så jeg får travlt i starten af februar. Men jeg har masser af support til at hjælpe mig, herligt. Jeg glæder mig til at have hvalpe igen, da det jo efterhånden er noget tid siden I-kuldet fløj fra reden.
Man kan læse mere om kombinationerne under "Hvalpe" - "Kommende kuld".
Maggi er blevet sundhedschecket,- HD:A, AD:0, OCD:Fri, JUBBBIIII, miraklernes tid er ikke forbi ;-). Så skal den lille bandit bare trænes noget mere!!!
Jagtsæsonen er fortsat igang, vi elsker jo denne tid, men prøvesæsonen er for mit vedkommende slut. Ted og jeg har haft den dårligste sæson til d.d., nogle omstændigheder vi ikke selv har været herrer over.......skader 1 1/2 md i træk har bare gjort det ikke har været vores år. Vi skulle have været til Eliteprøven denne weekend, men selv det gik også i vasken .
Vi har virkelig været forfulgt af uheld, Ted og jeg.
Amy og Milo klarede deres korte prøve sæson til UG, 1. pr. i Åbenklasse A på første start, til begge.
Milo, Isabel og Cooper har haft deres debut på jagt. Milo har været brugt rigtig meget i år da Ted jo har været skadet en stor del af tiden, puha den gule turbohund skal vist lige rettes lidt til, til foråret, haha. Isabel har bare overrasket og glædet mig HELT VILDT, hun er bare en super lækker jagthund, der bare forstår at opsøge og fange anskydninger, hun er dog ej heller så artig som sin daddy Ted, så der er også lige noget der skal arbejds på ;-). Da Cooper er en ret stor dreng efterhånden, tog jeg ham med på jagt, for at teste om hans størrelse hæmmede ham, den mistanke gjorde han til skamme. Cooper viste mig, dette er han født til, fart og stil fejler intet trods størrelsen,- han fik nogle gode anskydninger han løb op, og markere super godt og en dirigering på vand. Så han skal bare pakkes væk nu, til næste jagt sæson.
Slut december flytter hundene og jeg til nye græsgange, nærmere info kommer her om. |
| 08-10-2009 |
I sommeres hentede jeg en labrador hvalp i England, Cooper, se ham under "Mine hunde".
I sensommeren stødte Maggie så til, hun er også fra England, men dog hentet i Jylland, se hende under "Mine hunde".
Begge unge hunde virker yderst lovende, arbejdsmæssigt, de er hentet til kennelnen grundet deres spændende stamtavler der matcher de hanner & tæver der i forvejen bor her. Så vil fremtiden bare vise om de bliver gode nok, til at få lov til at indgå i avlen.
Jagtsæsonen er for alvor gået igang og i år havde Milo sin debut. Det har han gjort til UG, han er, trods hans høje fart, rolig på post og meget nem at styre. Han er rigtig god til efterskudsarbejde i hårdt og sumpet terræn hvor han bare er en knokler der ikke giver op for noget. De laaaannnggge dirigeringer og markeringer tager Ted sig så af ;-) han er trods alt stadig top hunden her i kennelnen, en trofast jagtven man altid kan stole på løser de opgaver han bliver stillet, love that dog!!! Senere på året skal Isabel også ud og prøve jagtens glæder, hun har udviklet sig med lynets hast de sidste par måneder og er en lille smart tæve, der er hurtig og meget elegant. Amy skal også støves af, hun gik jo med som fultids apportør sidste år, men skal stadig ud og have noget mere "hår på brystet".
Om et par uger stiller jeg hundene på de første A prøver, Ted i Vinderkl., det bliver desværre ikke til så mange i år med ham, men Elite prøven skal vi da til, og Amy og Milo på Åben A. Så vi går nogle sjove måneder i møde, herligt!! |
| 10-08-2009 |
I weekenden var der Ung hunde mesterskab. Som altid blev dette afholdt i Løvenholmskov i Jydeland. Dette forhindrede ikke Maria og jeg i at drage afsted som tilskuere, vi havde begge opdræt med på dagen, og ville gerne se vores aktive og dygtige hvalpekøbere. Dagen før havde der været B prøve i samme region hvor vores djævel yngel også deltog. Jeanette med Max (Ted/Indy kuldet 08) repræsenterede Kennel Flat Workers begge dage, og det gjorde de flot!
Om lørdagen fik de en flot 1. pr. i begynderklasse. Om søndagen nåede de til post 4 hvor Max ikke kunne forstå han skulle over vand 2 gange for at hente en liniemarkering,- på de tidligere poster havde ekvipagen indkasseret 18-18-19 , super flot af en debutant- dertil skal siges Max blev kun købt til familiehund og så sku svigerfar have ham med på jagt i ny og næ, nu går Jeannette til træning med Max og gør det så flot og hun har meldt sig til jagttegns træning, haha, det er gået helt galt!
1. vinder i år blev Stig og Ronja, tillykke til de to. Stig vandt sidste år med Dexter, så det er flot at vinde UHM 2 år i træk. |
| 18-07-2009 |
I de forgangne dage har Dansk Retriever Klub fejret klubbens 50 år fødselsdag. Det bliver gjort med maner!
Torsdag og fredag var der Working test på Feddet og i weekenden var der udstilling i Næstved.
Om torsdagen var der hold konkurence og Begynderklasse. Ved hold konkurencen deltog Kim Hovgaard, Maria og jeg. Desværre døde Dido, Marias Vinderklasse hund en alt for tidlig død et par uger før, men Maria valgte at deltage alligevel, dog med en meget yngre hund vi godt vidste ikke var helt klar til så svær opgave. Så hold konkurencen gik ikke imponerende godt, men Ted drengen klarede det super. Ud af de 51 hunde der deltog var var der 9 der gennemførte og bestod prøven, Ted fik 72 p. og blev 9. vinder ;-) Der skal tilføjes at Ted blev ført af Maria på 2 af posterne da jeg havde et uheld med Cooper og ikke kunne være til stede,- det klarede de SUVERÆNT, Ted er bare så cool og det samme må man sige om Maria der bare tog over uden nogle sinde at have trænet med hunden, tak til jer to. Det var en SUPER Vinderklasse, absolut i den svære ende, nogle mente for svær, men det er det nivue der er i udlandet og det var en International prøve med udenlandske dommere så jeg syntes det var nogle sk... gode oplæg Post mesterne havde lavet!
Samme dag blev der afhold begynderklasse, her blev kennel Flat Workers repræsenteret af 3 hunde og alle BESTOD, oven i købet blev Jeannette og Max (Ted/Indy) 12 Vinder ud af 70 hunde, STORT TILLYKKE! Dette er Jeannette første hund og Max er kun lige fyldt et år, så jeg er bare så stolt af jer! Hanne og Luna og Kim og Robin - begge fra g kuldet (Cookie/George) bestod også, STORT TILLYKKE.
Som nævnt havde jeg et uheld med Cooper, min lab hvalp, der var med på en gang socialisering. Han blev bidt af en hugorm i poten ;-(, han blev meget meget skidt og hans ben hævede op helt vildt, han fik modgift og har det godt igen, men jeg kunne naturligvis ikke forlade ham, derfor overtog Maria Ted på nogle af posterne, Puha det var en dum oplevelse, men alt ser fint ud nu. Cooper er belastende som altid igen ;-0.
Om fredagen var der kun individuelle konkurencer,- jeg havde meldt Amy og Milo til i Åbenklasse, men Amy syntes hun skulle komme i løbetid igen, 3 måneder efter sidste gang;-(. Milo klarede dagen fint, prøven var ikke så svær, men man skulle have en hund der kunne markere da markeringerne var ret korte og faktisk ikke specielt svære. Da Milo trænes til Vinder klasse p.t. er vi ca. ude på 4-5 gange længde af hvad de var ;-P, så på en post var Milo først på vej til Faxe by, og der efter citat dommere Lars : " Tanja, jeg tror din hund er på vej ind i næste uge.." sagt som kun en tør Jyde kan. Milo blev handlet på markeringsopgaverne og det koster. Men han bestod med 81 p. og blev 8 Vinder alligevel, så jeg er meget tilfreds. Tak til Hennes Petfood for sponsergaverne!
Lørdag var der udstilling i Næstved, der deltog Luna i Åbenklasse hvor hun fik Excelent og blev vinder af klassen (der var kun hende;-), tillykke til Hanne og Luna.
Tak til Dansk Retriever Klub for nogle PRAGTFULDE dage, tak til Annika og hele hendes Team for det KÆMPE arbejde der var lagt i disse dage!
Se alle point og resultater under "resultater".
Se mere om arrangementerne via dette link: http://dansk-retriever-klub.dk/AktiviteteriDRK/Markprøveudvalget/WT-jubilee/ |
| 23-05-2009 |
I dag var vi på B prøve i Region midtsjælland. Det var vores sidste B prøve før "sommerferien". Jeg er meget tilfreds med slutresultatet for denne sæson, mine mål er i den grad nået, og lidt til ;-). Amy fik i dag sin 1. pr. i Åbenkl og er dermed klar til Åben A i efteråret, planen for Milo var at han blot skulle gøres færdig i Begynder og så i Åbenkl til efteråret, men knægten fik i dag sin anden 1. pr. i Åben B og er nu både kvalificeret til Åben A og Vinder B, sidstnævnte biver han IKKE stillet på i år......Ted er blevet stille i Vinderkl et par gange, resultaterne har i den grad manglet, hans bedste er en 2. vinder i år, Ted bliver ikke stillet på koldt vildt prøver mere, da det simpelthend ikke intressere ham, han vil have "the real stuff" = JAGT ;-0 og det er ok med mig.
Nu får de 3 "voksne" ferie, det må Milo trænge til, der er sket meget i hans træning fra ham flyttede ind i December 08!
Så kan jeg komme igang med Isabel.
Tak til alle DRK´s regioner for C og B prøverne for denne sæson. Næste prøve for vores vedkommende, er den Internationale Workings Test på Feddet i Juli, håber vi ses der ;-0! |
| 02-04-2009 |
I weekenden var vi på årets første B prøve, se mere under resultater, denne prøve var af det nye "design" hvor man har valgt at afholde kun 2 klasser og på dagen var Vinderklasse valgt fra. Desværre blev jeg syg af influenza og kom ikke til B prøve i Jylland dagen efter, hvor de havde alle 3 klasser på dagen, ØV. Og nu er Amy kommet i løbetid, 3 måneder efter hun var sidst, grrrrrr, dejligt at have tæver, så hun er meldt fra alle prøver den næste månded, suk. Milo er på papiret kvalificeret til at stille i åben klasse nu, men jeg syntes ikke helt han er klar, så vi venter lidt med at springe en klasse op og øver os lidt mere i begynderklasse;-0.Jeg er blevet MEGET glad for Milo der er en kanon lækker hund at træne med, fuld speed og dog stadig meget lydhør, GLÆDER mig til jagtsæsonen 09 sammen med ham!
Iggy er flyttet hjemme fra , øjj det var hårdt at skulle sige farvel til knægten, men han har det super godt hos Jann i Solrød hvor han skal bruges til jagt og hjælpe Jann i hverdagen! Pas godt på min dreng, vi savner ham stadig!!!!
Træningen af Isabel og Hope er gået igang. Da helbredet stadig syntes 5 hunde at træne på er 1 for meget, overvejer jeg at udstationere Hope, men en beslutning der skal tænkes over længe, som det jo også var med lille Iggy....... |
| 13-02-2009 |
Den forgangne uge har vi alle skulle vænne os til Molle mus ikke var her mere, det har været hårdt. Alle de oplevelser jeg har haft med hende gennem årene er blevet gode, sjove minder. Molly er i den grad en hund man vil huske for hendes kreative sind ;-), som de gange hun er sprunget ud fra 1. sal fordi hun ikke gad at være alene hjemme, når hun på jagt lod Spice hente de lange anskydninger, mødte hende halvvejs og bragte dem helt hjem - et samarbejde de to var enige om ;-0 -alt det brød hun har stjålet gennem tiden- og jeg kunne blive ved. Min to gamle tøser - Spice og Molly var dem der var startskuddet til Kennel Flat Workers, I vil blive husket for evigt!
Da der jo er 1 mindre i flokken får Iggy lov til at blive her, jeg orker ikke sige farvel til flere hunde forløbig og han er bare sådan en dejlig nem dreng! |
| 05-02-2009 |
Milo er blevet overført til DKK med fuld stamtavle og har fået DKK nummer. Han skal HD og AD fotograferes i næste uge, da DKK ikke anerkender hans tidligere billeder da der ikke er rekvisisionsnummer på, ja nemt skal det ikke være..... Så må jeg håbe han stadig har A hofter og 0 i albuerne som han havde for snart et år siden.
Amy er blevet omfotograferet i sine hofter og har nu status B. Jeg har fortsat for mange hunde og for lidt tid, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at sælge hende, hun er en "sjælden" flat der i den grad minder om sin mor Cookie, så nej, hun må blive her, så må jeg bare løbe lidt stærkere ;-0
Iggy er fortsat til salg (.......lad os nu se ;-) man kan læse mere om han på hans egen side der er under "labradors". |
| 05-01-2009 |
Kennel Flat Workers har fået ny hjemmeside. Da min webmaster snart føder mente jeg det var tid for jeg selv overtog tjansen ;-0. Tak til Pia der gennem mange år har hjulpet med siden! |
|
|